Tommy Kenter
TOMMY KENTER
KAVIAR – DET ER HVAD VI HAR – BAGEFTER FÅR VI TA’TAR ! DET KAN JO SMUTTE – DET LORT – MEN HAN VAR EN GOD SOCIAL-KAMMERAT – DET SKIDER VI ENTERTAINERE PÅ!
Under dette motto har Tommy Kenter i en menneskealder prøvet at banke lidt fornuft ind i hovedet på mit troløse publikum. Det har været hårdt, surt arbejde – men så sandelig også en fest, hvor vi som oftest allesammen, kom for sent hjem!
TOMMY KENTER – skuespiller og entertainer – er hadet og elsket af alle landet over. Han har evnen til at forene folkelighed og virtuositet. Lige meget hvad man sætter ham til, bliver resultatet med eet ord: Succes. Tænk bare på figurer som Fru Christof sammen med Per Pallesen og Rudi S. Kleysner. Han fik også en bragende succes som Osvald Helmuth i et helt TV-program, hvor han viste evnen at kunne spille en rolle til fuldkommenhed.
Et af TOMMY KENTER´s seneste shows, Kentex 3 “Komme Hvad Der Komme Vil – Bare Der Er Rødbeder Til”, viste endnu engang Tommy fra hans bedste side. Her mødte man Tommy Kenter i en række af hans kendte figurer – plus en hel del nye. TOMMY KENTER fremstiller nemlig her de sider af manden, som kvinder elsker at hade og skælde ud – men når de oplever disse sider på scenen hos Kenter, så skriger de af grin. Tommy Kenters håb er så, at de også vil gøre det derhjemme med deres egen mand … – skrige af grin.
Showet spænder fra det skrigende morsomme til det dybt bevægende – for som Kenter altid har påpeget: Det komiske og det tragiske kan aldrig skilles ad. Gør man det, forsvinder effekten af begge dele …Eller som allerede Osvald Helmuth udtrykte det:
Komme Hvad Der Komme Vil, – Bare Der Er Rødbede Til.
Pressen skrev:
“Tommy Kenter er en specialitet i dansk teater. Når han er god, er han uden for konkurrence. Han forløser uden dikkedarer det syv år lange savn”
Me Lund, Berlingske Tidende
“Med en særlig og aldeles original sjælelig evne til at forene latteren med det hjerteskærende. Groteske men himmelråbende morsomme øjeblikke. Tommy Kenter kan, hvad han vil. Han mestrer hele følelsesregistret.”
Jakob S. Olsen, Information
“Han er sig selv bag forklædninger – sagt med et ord: unik.
Bettina Heltberg, Politiken
Tommy Kenter er en gudsbenået skuespiller og komiker på et meget højt niveau.