Nastja Arcel – Forførelsens kunst

FORFØRELSENS KUNST
Et foredrag i flirtens og livsglædens tegn

 

NASTJA ARCEL

Skuespiller, forfatter, konferencier og foredragsholder

Har mænd og kvinder i Danmark nok glæde af hinanden? Hvordan er vi til at flirte? Og hvor gode er vi til at forføre?

Modsat os nordboere har sydeuropæerne ry for at mestre forførelsens kunst. På de græske øer er forførelse og erotik et højtudviklet spil mellem kønnene. I byen Nafplion dannede mændene ligefrem en forening – kaldet Octopus Club – hvor de satte forførelsen i system ud i de fineste detaljer.

Lad os drømme os ned til sydens sanselige himmelstrøg for at undersøge, hvad det er, sydeuropæerne kan?
Kan vi måske lære noget?

Flere generationer er nordeuropæiske kvinder forelskede sig i den samme gruppe græske mænd, der blev berømte over hele Grækenland for deres forførelseskunst. Mød mændene fra Octopus Club i klippene fra Nastja Arcels film, hvor Nafplion blev skueplads for tusindvis af sommeraffærer. De unge forførere fik tilnavnet “kamaki” – efter fiskernes redskab til at fange blæksprutter med.

Hør om og se klip fra dokumentarfilmen Nastja Arcels anmelderroste dokumentarfilm, “Octopus Club” og følg de unge tjenere på charterrestauranten. Hvad driver dem? Og hvad får de nordiske kvinder ud af mødet? Er de ofre i dette spil?

Hvorfor forelsker vi os i ferien? Hvad er det dragende ved sommerferieaffærer? Kan vi bringe noget af den varme energi med os når vi vender hjem til hverdagen og kulden? Og hvad er det med os danskere – hvorfor er vi ikke de store forførere?

Foredraget varer 1½ time med klip fra de to dokumentarfilm: Forført af Afrodite og Octopus Club. Bagefter er der mulighed for spørgsmål og snak.

Teknik: TV med VHS

Læs også om Nastja Arcels foredrag: Kys dit kaos

 

NASTJA ARCEL – INFO-BOX:

Nastja Arcel er uddannet på skuespillerskolen ved Odense Teater og har siden arbejdet på Det Kongelige Teater, Betty Nansen Teatret, Nørrebros Teater, Rialto Folketeatret, Det danske Teater oa.

Er kendt fra filmene Kongekabale, (Bodil nominering), Familien Gregersen og klatretøsen og har spillet med i flere tv-serier – bl.a. “Ørnen” og “Bryggeren”.

Nastja Arcel har arbejdet i flere bestyrelser og lavet dokumentarfilm for DR og TV2.

 

Kontakt os meget gerne for yderligere oplysninger om Nastja Arcel og hendes foredrag.

elmerdahl.dk / 20. november 2017 / Foredrag